Om os
Her kan du læse mere om Fiskehuset i Thisted
Kontakt Fiskehuset
Vi tager telefonen alle hverdage fra kl. 8.00 og til kl. 16.30
+45 97 92 09 86
mail@fiskehuset.com
For henvendelse til vores Café/Restaurant Sydvendt
Ring +45 88 77 25 25
Hvor kommer fisken fra?
Vi er selv afsted hver morgen tidlig for at købe fersk fisk på Hanstholm Fiskeauktion. En stor del er fanget af små kystbåde, som driver naturskånsomt fiskeri.
En gros-salg
Bemærk, vi har også en gros salg til storkøkkener m.v.. Så skal du bruge større mængder, end vi udbyder her, må du endelig kontakte os.
Om Fiskehuset
Bag Fiskehuset i Thisted står Andreas Svane og nogle dygtige medarbejdere.
Der har været fiskebutik på havnen i Thisted siden 1942 og i 1986 blev Fiskehuset overtaget af Per og Lisbeth Toft Jensen, som drev Fiskehuset frem til 2021.
Fiskehuset har altid efterlevet en enkel regel, der siger: “Kun at sælge noget, vi også selv vil spise”.
Derfor laver vi alt som gammeldags håndværk i allerbedste kvalitet, og vi anvender oftest lokale råvarer, og tilsatte ingredienser er også ofte økologiske.
Vi har nogle meget klare holdninger til at drive en ærlig og troværdig virksomhed og få vores kunder til at være tilfredse kunder og fiske spisere.
Vores slogan fra ” Haw’ til Maw’ “symboliserer netop dette.
Vi bruger derfor den bedste friskfangede fisk, direkte her fra Vesterhavet og helst så bæredygtigt fanget som muligt, behandler den med kærlighed og respekt, så du får en så god oplevelse ud af at spise fisk, at du ikke bare spiser det, fordi det er sundt, men fordi du virkelig har lyst til at spise det.
Vores butik i Thisted
Kommer du til Thy, kan du også købe fisken direkte i butikken. Du kan også nyde nogle lækre retter i vores restaurant med udsigt over både havn og fjord.
Ud over over denne netbutik og vores fiskeforretning, har vi også en gros salg til butikker, storkøkkener og restauranter m.v.. Ligeledes har vi mad ud af huset til både store og små begivenheder. Du kan ligeledes også være heldig at finde nogle af vores produkter rundt om i landet hos kvalitetsbevidste forhandlere. Vi har mange års erfaring med pakning af fisk, der er solgt via Internettet, faktisk begyndte vi helt tilbage i januar 2001 med online salg af friske fisk.
Restaurant / Café Sydvendt
Vores restaurant har i foråret 2024 fået en overhaling og har i den forbindelse fået et nyt navn.
“Velkommen til Sydvendt, din nye oase ved lystbådehavnen i Thisted! Nyd alt fra friske fiskeretter til saftige burgere, lækre sandwich og delikate tærter – vores køkken har noget for enhver smag. Vi deler tag med Fiskehuset som leverer alt fisk til caféen.”
For henvendelser til restauranten ring tlf. +45 88 77 25 25 – Eller se facebooksiden
FISKEHUSET Thisted ApS
- Havnen 31
- 7700 Thisted
- CVR-nr. DK-32262406
- Tlf. +45 9792 0986
- mail@fiskehuset.com
Så husk også at besøge Fiskehusets almindelige hjemmeside
Der kan du også læse meget mere om os og vore produkter.