Vi har valgt at placere blæksprutten her ved skaldyrene, da den er i familie med skaldyr (muslinger og snegle), selvom den lever mere som en fisk – og smagsmæssigt er den noget helt for sig selv (den smager fantastisk, og er milevidt fra frosne panerede blæksprutteringe i kvalitet). Den tiarmede blæksprutte, som vi udbyder her nu, er kendetegnet ved en forholdsvis stor krop og små arme – se billedet.
Den ottearmede blæksprutte med de lange arme – den vi alle kender fra tegnefilm – har jo nogle meget lange og tykke arme, men det er altså den tiarmede, vi udbyder her, og den udmærker sig med noget fint, helt skært kød på kroppen og nogle små – men bestemt – spisbare arme.
Blæksprutte er meget velsmagende, og absolut en af vore egne favoritter, og vi har samlet nogle af vore egne yndlingsopskrifter lige her på vores opskriftsside, så der kan du også læse mere om blæksprutten:
Ved den urensede blæksprutte skal du regne med et rensesvind på ned til ca. 60-70%, og vil du gerne slippe for at rense, så kig også efter rensede her nedenfor. Bemærk også, at blæksprutte landes usorteret på fiskeauktionen, hvorfor de svinger i størrelse, men du får altid den garanterede minimumsvægt af os.
Blæksprutte er meget fryseegnet, så køb gerne rigeligt og frys ned til de næste 2-3 måneder.
Dette produkt er fersk og kan holde sig 1-2 dage efter levering eller kan indfryses 2-3 mdr.
1 ugentlig mail med ugens gode tilbud.